3. september 2014

Sidste indlæg her på bloggen

Jeg har valgt at holde en pause med indlæggene her på bloggen, da jeg simpelthen ikke har tid til at lave gode posts. Jeg henviser istedet til at I finder mig på facebook (personlig profil - ikke side) samt følger facebook/gripgrab, da det er her flere af mine billeder ender. I er også altid velkomne til at skrive til mig - Jeg vil forsøge at svare når jeg har tid :-) Bedste hilsner Martin
PS. Her er lidt billeder fra KMD Ironman Cph, Xterra Denmark og VM i MTB, Hafjell.

23. februar 2014

Nord for Polarcirklen og Adventure Photo Camp

Nord for polarcirklen
Jeg har netop været på foto-opgave i Lapland, hvor jeg dækkede løbet Ice Ultra arrangeret af Beyond The ultimate. Se billeder her: Nord for Polarcirklen

Adventure Photo Camp
Planlægningen fortsætter og her er seneste opdatering på programmet (som også kan ses her: Adventure Photo Camp)

PROGRAM

TORSDAG
Det er muligt at ankomme til camp'en fra om eftermiddagen. Overnatningen er inkluderet i prisen!

FREDAG
Kl. 10:00 Adventure Photo Camp 2014 begynder! Velkomst, introduktion af undervisere, præsentation af deltagere, inspirationsinput!
Kl. 12:00 Frokost APC HQ
Kl. 13:00 Fælles fotosession: Mountainbike/BMX. Hop og fart. Udtryk og karakter: Sportsportrætter på location.
Kl. 17:00 Tilbage til APC HQ, offload af dagens skud.
Kl. 18:00 Fælles aftensmad.
Kl. 19:00 Optimalt Workflow og introduktion af Konstruktiv Feedback.
Kl. 20:00 Hver deltagere viser 3 skud fra dagens session, og der gives feedback. Masser af guldkorn!
Kl. 21:00 Hygge og røverhistorier.
Kl. 22:00 “Sundown” fotomission for dem der har lyst! (fri leg ved solnedgang).

LØRDAG
Kl. 04:00 “Early Bird” fotomission for dem der har lyst (tidligt op og fotografere solopgang)
Kl. 08:00 Morgenmad.
Kl. 09:00 Fotosessions: Hold 1: Trailrunning. Hold 2: Bouldering. Location: Hammeren.
Kl. 12:00 Frokost på location.
Kl. 13:00 Fotosessions: Hold 1: Bouldering. Hold 2: Trailrunning. Location: Hammeren.
Kl. 17:00 Tilbage til APC HQ til en forfriskning. Offload af dagens skud, udvælg billeder til Konstruktiv Feedback.
Kl. 18:30 Oplæg: “Livet som adventure fotograf - Mærk det på egen krop!”
Kl. 19:00 Hver deltagere viser 5-6 skud fra dagens session, og der gives feedback.
Kl. 20:00 Fælles aftensmad. Hygge og røverhistorier.

SØNDAG
Kl. 04:00 “Early Bird” fotomission for dem der har lyst (tidligt op og fotografere solopgang)
Kl. 08:00 Morgenmad.
Kl. 09:00 Fælles fotosession: Mountainbike singletrack og downhill. Location: Kyststien syd for Hammeren.
Kl. 12:00 Frokost på location.
Kl. 13:00 Udtryk og karakter: Sportsportrætter på location. Arbejde med model og omgivelser. Brug af flash, reflektorer, naturligt lys.
Kl. 16:00 Tak for denne gang!

Vi tager forbehold for ændringer, og overraskelser!
Link til Adventure Photo Camp på facebook: www.facebook.com/adventurephotocamp

4. februar 2014

Højt i masten, girl power & sneak peek

Året er allerede sparket godt i gang med diverse foto shoots! Det tegner til at blive et spændende år på flere måder: Det er året hvor Adventure Photo Camp fyres af første gang (men helt sikkert ikke sidste) - Det er også året hvor en række nye events i DK ser dagens lys - og med undertegnede som fotograf. GripGrab Media Crew, som jeg er én af drivkræfterne bag kommer også i spil, ligesom at jeg som in-house fotograf hos GripGrab ser frem til en lang række spændende projekter.

Sneak peek
Og lad os starte med det sidste: Jeg havde en forrygende session med to MTB´ere, hvor vi havde nogle idéer vi ville afprøve. Det fungerede ret godt, og jeg vil vise et enkelt sneak peek fra sessionen:


Jeg vil ikke røbe noget om sammenhængen - I må blot undre Jer ;-) Og holde øje med GripGrab på facebook: Facebook.com/gripgrab

Girl Power
Og nu er vi er ved GripGrab, så havde jeg fornøjelsen af en session med Mette Pilsgaard (også fra DMK), som er GripGrab Local Hero:


Jeg har lavet en længere fb-post med beskrivelser af hvordan jeg placerede mine speedlites - Den kan læses her: Adventure Photo Camp - Bag Om Scenen: Actionfoto med mountainbiker

Højt i masten
Det var en skøn oplevelse at fotografere adventure ultra-løbet VUMB (Vinter Ultra Mols Bjerge): Forrygende flot natur, dejlige mennesker og ikke mindst en helt særlig og unik oplevelse for deltagerne: Efter første etape (af to) endte de ved Fregatten Jylland hvor de skulle klippe en post i masten, og bagefter overnatte ombord på skibet!






Vinder foto!
Kong Vinter (adventure race) var en kold og våd fornøjelse for deltagerne, der kæmpede sig igennem det nordsjællandske landskab. Jeg dækkede løbet, og fik dette lækre skud af vinderne:

Jeg brugte en enkelt lyskilde (softbox), og skød billedet ude på P-pladsen. Det var mit ´studie´!


Det var lidt fra årets første måneder...
Næste opgave er Ice Ultra i Lapland - langt oppe i Sverige, nord for polarcirklen - Det bliver en anderledes udfordring. Kulden er barsk mod både mand og udstyr. Mere om dette projekt når jeg nærmer mig afgang...

8. januar 2014

Adventure Photo Camp - WORKSHOP


Lær at skyde action!
Sammen med fotograf Camilla Hylleberg arrangerer jeg i juni måned en tre dages workshop på Bornholm: Adventure Photo Camp.
Undervisningen vil omfatte en bred vifte af kreative teknikker: Blandt andet kreativ fotografering med flash, valg af optik, komposition, workflow, billedbehandling, feedback og indblik i livet på farten som adventure-fotograf.
Dagene bliver inspirerende, spændende, lange, og bestemt hyggelige og lærerige.

Det er vigtigt at eksperimentere. Her har vi leget med aske for at skabe et spektakulært billede. EXIF-data og flere billeder kan ses her: Adventure Session (facebook/Adventurephotocamp)

Motiverede atleter som modeller
Under hele forløbet vil vi have nogle af Danmarks bedste actionsport-atleter til rådighed, der stiller op foran vores kameraer. De elsker at dyrke deres sport, og har erfaring med fotosessions. Hver dag vil der være personlig feedback og evaluering af billeder.

Workshoppen er for alle
Workshoppen henvender sig til amatørfotografer med interesse for adventure/actionsports-fotografi, som har lyst til at lære mere. Men også til fotografer, som ikke tidligere har prøvet adventure fotografi, men som har lyst til at prøve kræfter med genren.

Workshoppens formål er at inspirere, undervise i og præsentere teknikker, således at alle deltagere kan få taget nogle fantastiske, anderledes og eksklusive adventure fotos i løbet af de tre dage, og tage hjem med masser af teknikker og motivation til videre eksperimenter med adventure fotografi.

Vi vil udvikle dansk action og adventure fotografi
Facebook-siden Adventure Photo Camp har både information om workshoppen, men fungerer samtidig som et samlingspunkt for alle fotografer med interesse i adventure og actionsport fotografi. På siden vil vi komme med tips & tricks, snakke teknikker, lave ´bag om scenen´-indlæg og på alle mulige måder fremme interessen og udviklingen af dansk adventure og actionsport fotografi. Aldrig før har interessen været større for denne genre, og aldrig før har der været så mange gode motiver at fotografere: BMX´ere, triatleter, skateboardere, bjergbestigere, skiløbere, crossfittere etc. Som fotografer er vi en vigtig del af miljøet, da vi er med til at formidle en passion og livsstil der skaber værdi. Kom og vær med til at fremme dansk adventure fotografi - Du vil både lære en masse og dele en interesse med ligesindede!

Facebookside: Adventure Photo Camp