29. november 2013

Foto i ørkenen - Desert Ultra

Eftersøgning, studio i ørkenen, video og mere endnu!
Så er jeg hjemme igen efter en både dramatisk og fascinerende tur til Namibia. Jeg dækkede ultra etape-løbet Desert Ultra (228 km.) for engelske Beyond The Ultimate - og selvom jeg både har dækket deres jungleløb i Peru (to gange) og deres Mountain Ultra i USA - blev denne tur den mest dramatiske til dato.



Med mit favoritudstyr i Namibia: GripGrab Running Cap (med HeadGlove Classic), mine Canon kameraer: Canon 1Ds Mark III og Canon 7D (tager billedet) samt rygsæk: Lowepro Photo Sport 200 AW.

Lejrliv
Som fotograf lever man stort set under samme vilkår som løberne. Det vil sige at man sover i telt, spiser frysetørret mad og ryster sand og skorpioner ud af skoene hver morgen! Løbets ´basecamp´ består af en række små telte til både crew og deltagere. Crew´et består af race-director, hjælpere, et læge-crew (Exile Medics), lokale guider og en fotograf (undertegnede). Basecampen pakkes ned hver dag og køres så gennem ørkenen til næste lejr ved etapemål.

Første basecamp midt i ørkenen. Bemærk natur-toiletterne ude til venstre: ´twin towers´.

Daglig rutine
Min hverdag fungerede nogenlunde på denne måde:
Op kl.6:00 mens det endnu er mørkt. Temperatur ca. 12 grader! Pakke sovepose ned. Morgenmad: Frysetørret müsli der med tilsat kogt vand bliver til en slags grød. Fotografere deltagere der i pandelampe-skær gør sig klar, eller får behandlet fødder hos lægerne. Briefing for løberne: Dagens rute gennemgås, checkpoint peges ud etc. Jeg gør noter i min lille bog om dagens etape, og overvejer hvilke muligheder jeg har. Beslutter hvor jeg vil hen (f.eks. kørsel i 4x4 med læger til CP 2). Jeg pakker min dagtursrygsæk - Lowepro Photo Sport 200 AW - med proviant (slik, müslibars, energi-gels og vand) og foto-udstyr og gør klar til afgang.
Kører gennem landskabet til CP 2. Læger + hjælper sætter presenning op til skygge og orienterer sig så de kan informere løberne. Jeg tjekker omgivelserne ud og vælger enten at blive og vente på de første løbere eller at gå ´backtrack´ mod løberne for at finde en bedre location. Med mine to Canon kameraer (7D + 1DsMIII) monteret med henholdsvis fiskeøje-optik og 70-200 traver jeg afsted mod løberne. Solen er stået op og begynder at varme luften op. Spotter små, bevægende objekter og skyder de første billeder med telezoom. De hurtige løbere kommer nærmere, og når de er helt tæt på skifter jeg til fiskeøje. Løberne, som jeg har brugt tid på at lære at kende i basecampen hilser overskudsagtigt, og fortsætter gennem ørkenen.

Engelske Mimi Anderson med Spitzkoppe i baggrunden. Hun udgik senere på grund af dårlig ankel.

Fiskeøje-optik i brug: Woo fra Sydkorea er godt beskyttet mod den nådesløse sol.

Når de hurtigste er forbi, vender jeg næsen mod næste CP og begynder at trave afsted. Jeg kan godt opgive at indhente de hurtigste - de løber målbevidst - og jeg stopper ofte op for at skyde landskab. Jeg vil aldrig kunne følge med dem, medmindre jeg pakkede minimalt og kun medbragte ét kamera (som jeg faktisk gjorde på en etape i junglen). Efterhånden indhenter løberne mig, eller jeg venter på dem. Jeg følges med dem, fornemmer deres humør, fotograferer, opmuntrer, tier stille, løber foran, placerer mig bagved - alt sammen for at fotografere og vise hensyn.

Camilla Gry Elmann forsøger at holde hovedet koldt i 45 graders varme!

Deltagerne følges ofte ad. Nogle gange snakker de, andre gange er de inden i sig selv, travende gennem ørkenen.

Ved ankomst til CP fotograferer jeg når de tanker vand, hviler sig, snakker med læge, spiser etc. Samtidig skal jeg huske selv at få fyldt mine dunke. Det er ikke fedt at komme afsted uden fyldte vanddunke! Jeg havde to dunke med 750 ml. og en blære med 1,5 liter.

Mimi Anderson i CP. Hun får tilset sin ankel af en læge.

Solen står efterhånden lodret på himlen og brænder nådesløst ned. Det er over 40 grader og der er ingen skygge! Dehydrering kommer langsomt snigende og pludselig er det svært at få salt-væskebalancen bragt i orden. Hvis lægerne skønner at dehydreringen er alvorlig tøver de ikke med at give drop! Der var flere deltagere der fik drop under Desert Ultra.
Resten af dagen fortsætter jeg med at trave mod mål. Nogle gange i selskab med deltagere, andre gange mutters alene - blot jeg og mine to Canon i den flotte, men barske ørken. Langt hen på eftermiddagen når jeg basecamp efter omkring 20-30 km. til fods. Jeg finder et telt, dropper mit udstyr, drikker lidt vand, finder PC frem, tilslutter den til generatoren hvis batterier er nede, og begynder at tømme CF kort. Snakker med deltagerne og crew, og hører historier fra dagen. Vælger omkring ti fotos ud til arrangørerne, som de måske kan uploade til race-bloggen - Det lykkedes desværre ikke altid på grund af manglende forbindelse.
Kogt vand i en pose frysetørret - lad det stå syv minutter og aftensmaden er klar! Mørket falder på omkring 20-tiden og snart efter kryber jeg i soveposen...

Pandelampe stemning i basecamp. Næste morgen er løberne klar til endnu en dag i ørkenen!

Drama
Allerede på første etape farer en deltager vild. Han ignorerer en markering, og tænker at han nok skal finde den næste markering. Han går i den gale retning, og fortsætter med at gå uden at finde markeringer. Da jeg ankommer til CP 3 sammen med nogle af de langsommere løbere tror vi at vi er de bagerste. Men CP´et meddeler at de endnu mangler at registrere to deltagere! (Den ene bliver fundet senere samme aften!). En flok 4x4 biler med en læge i hver kører rundt og spejder efter den forsvundne deltager. Den korte version: Fly kommer på vingerne uden at spotte ham. Vi er ude hele natten, tænder stort bål, sover et par timer omkring bålet, leder videre ved første morgenlys. Helikopter ankommer og finder ham i god behold! Lettere dehydreret, men ok. Han så flyet og troede at det ville vende tilbage. Drak sit eget tis. Overnattede i gammelt skur til geder, og blev endelig fundet! Kom på hospital for at blive undersøgt, og vendte senere tilbage til lejren og fulgte med som tilskuer.

´Search & Rescue´ helikopter. I baggrunden ses et par lokale der hjalp til med eftersøgningen.

Fundet! Dennis fra Tyskland oplevede et udvidet eventyr der heldigvis endte godt - Det kunne have været meget mere alvorligt!

Studio i ørkenen
Jeg forsøgte at skyde nogle portrætter af deltagerne før løbets start. Med tre trådløse Canon Speedlite flash som opblødning til solen fik jeg nogle fine portrætter:
Løbets vinder: Rafael fra Tyskland.

Danske Camilla Gry Elmann var eneste kvinde der gennemførte - og vandt dermed sit tredie Beyond The Ultimate ultraløb!

Jeg fik optaget en lille smule video (alt for lidt...), som viser lidt fra mit ørken-studio, og ellers illustrer ventetiden i ørkenen...



Til slut lidt andre billeder fra turen:
Leg med ild og lang lukkertid i basecamp.

Jeps! Ægte levende skorpion på medaljen!

Næste opgave for Beyond The Ultimate er Ice Ultra til februar 2014 - Et is-eventyr som finder sted i Lapland!

10. november 2013

Afsted mod Desert Ultra i Namibia

Så har jeg efterhånden fået pakket udstyr til næste foto-opgave: Dækning af ultra-løbet Desert Ultra arrangeret af britiske Beyond The Ultimate. Løbet er et etapeløb, hvor deltagerne løber en bestemt distance hver dag. Sammenlagt 250 km! De skal hele vejen være selvforsynende (vand må de tanke på checkpoints), så proviant, sovegrej og obligatorisk udstyr som knæklys og lægegrej skal de slæbe på! Her er et simplificeret kort der giver et indtryk af ruten:



Jeg er hyret af arrangørerne til at skyde billeder der skal bruges til promovering af løbet, til pressemateriale og ikke mindst til alle deltagerne, der inkluderet i deres tilmeldingsgebyr får fri adgang til alle billeder (det manglede da også bare!). Så for mig handler det om at fange stemning, scenerier, action, drama, natur, passion etc. - Præcis som man elsker det som fotograf! Det er dén slags opgaver jeg nyder: Masser af forventninger, flere dage, primitivt og råt, men frie hænder til at planlægge hvordan man vil gribe det an. Jeg vil længere nede skrive lidt om hvordan jeg foto-teknisk griber det an, men først lidt om al grejet:

Udstyr
Jeg har forsøgt at pakke så let som muligt, men det ender altid med en ret tung taske fyldt med udstyr, og så lidt tøj! Det hober sig lynhurtigt op, når jeg begynder at fylde i tasken - Her er et uddrag af de ting jeg har med:

7x dagsrationer bestående af en pose slik og energibarer (Winforce Ultra Energy Complex)
Frysetørret mad til morgen og aften
Drybags, altså vandtætte pakposer for at holde udstyr fri for sand
Sovepose
Praktisk tøj; shorts, sports T-shirts, kasket (GripGrab Running Cap).
Solcreme, førstehjælps-udstyr
Glow-sticks
Pandelampe
Sko-overtræk til at holde sand ude af skoene, når de store klitter skal forceres (GripGrab RaceAero)


Når jeg vælger udstyr til en sådan tur kigger jeg på hvad deltagerne tager med. Jeg skal jo færdes under samme vilkår, og da deres prioritet er funktionalitet og lethed så de kan bevæge sig hurtigt, er der masser af gode tips at hente. De er som regel nørder på området, og har erfaringer fra tidligere ture. Jeg ønsker jo også at kunne bevæge mig hurtigt, så jeg kan følge med og fange de gode motiver.

Og så er der naturligvis foto-udstyret:
Canon Eos 1 Ds Mark III
Canon Eos 7D
Diverse optikker; Fiskeøje, vidvinkel og telezoom
Flash Canon Speedlite 580 II
Lille stativ
Lowepro foto rygsæk (Lowepro Photo Sport 200 AW)
Batteriopladere
Stik og forlængerledning (med adapter til lokalt stik)
Bærbar PC
Ekstern harddisk
Kortlæser

Og flere småting endnu...

Med hensyn til logistik og valg af location, plejer jeg at holde mig tæt på arrangørerne og ruteplanlæggerne. Ofte spørger jeg flere forskellige ansvarlige personer, hvad de mener om dagens etape, da folks mening om hvad som giver gode foto-muligheder er meget forskellige! Jeg beder dem som regel om at gå ruten igennem, og lægger mærke til hvordan de beskriver i landskabet. Disse input giver mig et indtryk af mulighederne, og sammenholdt med mine transport-muligheder lægger jeg så en plan for dagen. Til nogle events har jeg min egen firehjulstrækker med chauffør til rådighed, andre gange er vi flere om at dele (f.eks. når TV-hold er med). Flere gange har jeg benyttet mig af muligheden for at følges med lægeteamet der skal ud på checkpoint, og derfor kører tidligt afsted. Så ´lander´ jeg midt på ruten, og venter på deltagere, og følger så ruten og deltagerne gennem terrænet indtil næste checkpoint, eller hele vejen til etapemål. Det er meget mere tilfredsstillende at være ude på ruten med deltagerne, end at ´shoppe´ fra checkpoint til checkpoint, da det er ude midt på ruten at man virkelig fornemmer hvor hårdt det er - Og især i ørkenen vil det blive en barsk omgang med solen bagende og en meget lun luft! Udfordringen er at nogle deltagere er MEGET hurtige, mens andre er langsomme. Feltet bliver hurtigt spredt ud, og jeg skal jo helst have billeder af alle. I junglen og i bjergene (de øvrige løb i serien: Peru og USA) var det slet ikke muligt at hoppe ind i en bil og komme foran, der var det bare at følge ruten hele vejen igennem! Strategien bliver så at vælge at fokusere på de langsomme på én etape og de hurtigere på en anden.

Det stiller naturligvis krav til udstyret når arbejdet skal foregå i en ørken. Sandet er udstyrets største fjende, og især skift af optik kan nogen gange være temmelig nervepirrende når vinden hvirvler sand op, så det er overalt. Vejrforsejlingen i Canon-kameraerne er dog ret effektiv, så medmindre jeg ruller kameraet i sandet går det fint. Også computeren er udsat og skal kun tages frem i teltet, eller om natten når vinden har lagt sig helt. Jeg har drybags med til at holde øvrigt udstyr fri for sand, da sandet langsomt kryber ind overalt i en bagage efter et par dage...

Fotografering af et ørkenløb
Jeg kan dårligt forestille mg en bedre location! Masser af vidde, masser af himmel, løbere på vej gennem ørkenlandskabet... Der er masser af muligheder for gode billeder! Telezoomen (70-200) kommer i brug, når jeg fokuserer på deltagerne eller den enkelte deltager. Med klassisk højformat komposition kan jeg frame løberne, så de fremstår skarpt på uskarp baggrund, og dermed skabe et klassisk ´action-portræt´:

Samme optik kan også bruges når deltagerne er længere væk, og jeg ønsker et komprimeret billede hvor baggrunden trækkes tættere:

Vidvinkel/fiskeøje (evt. med flash) giver dynamiske billeder hvor linjer og skygger kan give nogle flotte billeder:

Lyset spiller naturligvis også en stor rolle, og der gælder det naturligvis om at være klar til at fange farver, tekstur og udnytte mulighederne for grafiske effekter:

Undertegnede i teltet midt i Rub Al Khali ørkenen, Forenede Arabiske Emirater under dækning af et adventure race. All oventstående ørken-billeder er fra denne tur.

Helt overordnet gælder det om at være tilstede. Af mine tre grundprincipper i actionfotografering:
KREATIV TEKNIK
VIDEN OM DISCIPLIN
INDSATS
- Er det især den sidste der er vigtig i ørkenen. Det gælder om at være derude hvor det sker, og når lyset er bedst. Måske er det tidligt om morgen, om natten eller 12 kilometer ude i sandklitterne. Afsted! Billederne kommer ikke af sig selv! Det er det fede ved at fotografere action - Det ER action! Det er bevægelse både foran og bagved kameraet :-)
Afhængig af mulighederne (måske satellit-opkobling), så poster jeg lidt billeder på facebook: Find mig og bliv min ven :-) Ellers kan løbet følges her, hvor der sandsynligvis også vil dukke nogle billeder op: Desert Ultra Blog

Bedste hilsner Martin