16. juni 2013

Jungle Ultra 2013

Så havde jeg atter fornøjelsen af at dække etapeløbet Jungle Ultra på 230 km. Det foregik i Peru, og startede i ca. 3.000 meters højde i den såkaldte Cloud Forest - som betegner det område hvor den høje, steppeagtige sierra bliver til frodig jungle (Amazonas). Både om morgenen og ved solnedgang er der det flotteste skue med skyer der driver ind og ud af de jungle beklædte dale. Virkelig smukt!


Jungle Ultra starter i 3.000 meters højde, og bevæger sig i løbet af 5-6 dage ned gennem junglens fugtighed til blot 600 m. Med temperaturer på næsten 40 grader og en 100% luftfugtighed, er deltagernes største udfordring at holde kroppen kørende uden at dehydrere og få hedeslag.

Jeg havde både Canon Eos 1Ds mark III og mit Canon Eos 7D med, da jeg havde sagt ja til at afprøve om det var muligt at lave både foto og video! Mere om det længere nede. Mit setup bestod af følgende:

Canon Eos 1 Ds Mark III
Canon 70-200 2.8
Sigma 15mm fiskeøje
Canon Eos 7D + Canon EFS 15-85mm
Lowepro S&F Technical Vest
Lowepro S&F Technical Belt
Lowepro S&F diverse pouches
Lowepro Photo Sport 200 AW
Link til Lowepro

Undertegnede ved et af flere flodkrydsninger der foregik via wire. I mit Lowepro S&F system har jeg ALT hvad jeg skal bruge til en arbejdsdag: Førstehjælps-udstyr, snacks, vand, kamerabatterier (til 7D), CF-kort, 15mm fiskeøje, etui til 70-200. Jeg har i tidligere indlæg skrevet om hvor vigtigt for mig det er at være 100% mobil med al mit udstyr, og der er Lowepro S&F systemet det bedste der findes! Bemærk desuden mine uundværlige ´gaiters´ ("galocher") der beskytter mine ankler og underben mod kryb, mudder og torne.


Det kræver masser af vandring ad små stier, vandløb og mudder, for at kunne dække løbet på bedste måde. I princippet færdes jeg på de samme præmisser som deltagerne. Blot skal jeg ikke bære hængekøje og mad til fem dage (men derimod fotoudstyr!). Her er danske Camilla Gry Elmann på vej ned gennem et vandløb. Typisk Jungle Ultra terræn! Billedet er iøvrigt skudt med 7D´eren.

Som nævnt skulle jeg både skyde video og fotos. Jeg havde egentlig tænkt at skyde rigtig meget med et lille action-kamera (Jobo Jib 4), men endte med i praksis at bruge 7D til video (og lidt stills) og 1Ds mark III udelukkende til stills (ofte med 70-200 2.8 på). Det gjaldt om at ikke bruge for meget tid på video, men blot få nogle dynamiske action-optagelser, og lidt kommentarer fra deltagerne. Det er dog lettere sagt end gjort. Jeg er tilbøjelig til at optage meget video, da det er svært at bedømme i situationen om det er gode klip. Men helt firkantet var det meget få gange jeg kunne lave begge dele i samme situation. Et par gange satte jeg 7D´eren på tasken (mit ´stativ´) og lod det optage, mens jeg skød stills. Men som regel måtte jeg vælge enten det ene eller det andet. Og fotos af deltagerne var vigtigst.



Min video fra Jungle Ultra. Lidt Jobo Jib 4 (action-kamera) og ellers Canon Eos 7D håndholdt og meget basic...

Den opmærksomme læser vil opdage at jeg ikke har nævnt min 16-35´er. Og selvom jeg havde den med, blev den ikke brugt. Kombinationen af et hus med 70-200 og et andet med 15-85 gjorde at jeg var dækket ind. På et tidspunkt havde jeg faktisk kun 7D´eren med 15-85 med (jeg løb en hel etape med deltagerne), og det gav mig lyst til at prøve et avanceret pocket kamera, da jeg så ville kunne bevæge mig meget hurtigere. Måske et Fuji x100s eller lign... Det ville dog være et slags ´dogme-projekt´ der (måske) ville gi´ nogle anderledes billeder. - Nogle vil sikkert mene at det er første tegn på at adventure-fotografen er ved at blive gammel :-) Anyway, det kunne være interessant at prøve at skifte udstyr og dermed tilgang til det at fotografere - Jeg har jo aldrig lagt skjul på at Henri Cartier-Bresson er en stor inspirationskilde...

Der er masser af gode motiver i og omkring junglen. F.eks. denne gamle bro ved landsbyen Pillcopata.

En træt deltager... Det er interessant at være vidne til deltagernes strabadser, og samtidig skyde billeder af dem når de er total udmattede. Jeg snakker med dem mens jeg skyder billeder, og opmuntrer og lytter til dem. Jeg lærer hver eneste deltager at kende, og respekterer og beundrer deres kampånd. Som regel står jeg selv og kampsveder og puster, mens jeg fotograferer - Det hjælper bestemt på situationen - Vi er ligesom i samme båd, og har begge lysten til eventyr som drivkraft.

Mit gamle Eos 1Ds Mark III har lidt svært ved at følge med de dårlige lysforhold under træernes kroner - Det er ret sparsomt med lys. Så høj iso giver lidt støj... Andre problemer er fugtigheden, der skabte lidt problemer med kontakterne på min (igen!) gamle og slidte 70-200 2.8. Når det sker, tørrer jeg dem med lidt klorhexedin, som er en del af mit førstehjælps-udstyr.

Når floderne blev for vilde blev deltagerne transporteret over via en wire. Et tiltrængt hvil! En sådan wire fungerer som bro for de lokale - Den forbinder landsbyerne.

Til august skal jeg så dække næste løb i serien: Mountain Ultra. Det foregår i Rocky Mountains (Colorado, USA) og bliver helt sikkert også en stor (anderledes) oplevelse. Efter sigende skulle ruten være rimelig heftig hvad angår højdemeter, så jeg må nok hellere træne mere på bakkerne! I november gælder det så Desert Ultra i Namibia, som jeg tror bliver en helt unik oplevelse! ørken-landskaber er fascinerende, og jeg glæder mig til at følge deltagerne gennem verdens ældste ørken!