29. november 2013

Foto i ørkenen - Desert Ultra

Eftersøgning, studio i ørkenen, video og mere endnu!
Så er jeg hjemme igen efter en både dramatisk og fascinerende tur til Namibia. Jeg dækkede ultra etape-løbet Desert Ultra (228 km.) for engelske Beyond The Ultimate - og selvom jeg både har dækket deres jungleløb i Peru (to gange) og deres Mountain Ultra i USA - blev denne tur den mest dramatiske til dato.



Med mit favoritudstyr i Namibia: GripGrab Running Cap (med HeadGlove Classic), mine Canon kameraer: Canon 1Ds Mark III og Canon 7D (tager billedet) samt rygsæk: Lowepro Photo Sport 200 AW.

Lejrliv
Som fotograf lever man stort set under samme vilkår som løberne. Det vil sige at man sover i telt, spiser frysetørret mad og ryster sand og skorpioner ud af skoene hver morgen! Løbets ´basecamp´ består af en række små telte til både crew og deltagere. Crew´et består af race-director, hjælpere, et læge-crew (Exile Medics), lokale guider og en fotograf (undertegnede). Basecampen pakkes ned hver dag og køres så gennem ørkenen til næste lejr ved etapemål.

Første basecamp midt i ørkenen. Bemærk natur-toiletterne ude til venstre: ´twin towers´.

Daglig rutine
Min hverdag fungerede nogenlunde på denne måde:
Op kl.6:00 mens det endnu er mørkt. Temperatur ca. 12 grader! Pakke sovepose ned. Morgenmad: Frysetørret müsli der med tilsat kogt vand bliver til en slags grød. Fotografere deltagere der i pandelampe-skær gør sig klar, eller får behandlet fødder hos lægerne. Briefing for løberne: Dagens rute gennemgås, checkpoint peges ud etc. Jeg gør noter i min lille bog om dagens etape, og overvejer hvilke muligheder jeg har. Beslutter hvor jeg vil hen (f.eks. kørsel i 4x4 med læger til CP 2). Jeg pakker min dagtursrygsæk - Lowepro Photo Sport 200 AW - med proviant (slik, müslibars, energi-gels og vand) og foto-udstyr og gør klar til afgang.
Kører gennem landskabet til CP 2. Læger + hjælper sætter presenning op til skygge og orienterer sig så de kan informere løberne. Jeg tjekker omgivelserne ud og vælger enten at blive og vente på de første løbere eller at gå ´backtrack´ mod løberne for at finde en bedre location. Med mine to Canon kameraer (7D + 1DsMIII) monteret med henholdsvis fiskeøje-optik og 70-200 traver jeg afsted mod løberne. Solen er stået op og begynder at varme luften op. Spotter små, bevægende objekter og skyder de første billeder med telezoom. De hurtige løbere kommer nærmere, og når de er helt tæt på skifter jeg til fiskeøje. Løberne, som jeg har brugt tid på at lære at kende i basecampen hilser overskudsagtigt, og fortsætter gennem ørkenen.

Engelske Mimi Anderson med Spitzkoppe i baggrunden. Hun udgik senere på grund af dårlig ankel.

Fiskeøje-optik i brug: Woo fra Sydkorea er godt beskyttet mod den nådesløse sol.

Når de hurtigste er forbi, vender jeg næsen mod næste CP og begynder at trave afsted. Jeg kan godt opgive at indhente de hurtigste - de løber målbevidst - og jeg stopper ofte op for at skyde landskab. Jeg vil aldrig kunne følge med dem, medmindre jeg pakkede minimalt og kun medbragte ét kamera (som jeg faktisk gjorde på en etape i junglen). Efterhånden indhenter løberne mig, eller jeg venter på dem. Jeg følges med dem, fornemmer deres humør, fotograferer, opmuntrer, tier stille, løber foran, placerer mig bagved - alt sammen for at fotografere og vise hensyn.

Camilla Gry Elmann forsøger at holde hovedet koldt i 45 graders varme!

Deltagerne følges ofte ad. Nogle gange snakker de, andre gange er de inden i sig selv, travende gennem ørkenen.

Ved ankomst til CP fotograferer jeg når de tanker vand, hviler sig, snakker med læge, spiser etc. Samtidig skal jeg huske selv at få fyldt mine dunke. Det er ikke fedt at komme afsted uden fyldte vanddunke! Jeg havde to dunke med 750 ml. og en blære med 1,5 liter.

Mimi Anderson i CP. Hun får tilset sin ankel af en læge.

Solen står efterhånden lodret på himlen og brænder nådesløst ned. Det er over 40 grader og der er ingen skygge! Dehydrering kommer langsomt snigende og pludselig er det svært at få salt-væskebalancen bragt i orden. Hvis lægerne skønner at dehydreringen er alvorlig tøver de ikke med at give drop! Der var flere deltagere der fik drop under Desert Ultra.
Resten af dagen fortsætter jeg med at trave mod mål. Nogle gange i selskab med deltagere, andre gange mutters alene - blot jeg og mine to Canon i den flotte, men barske ørken. Langt hen på eftermiddagen når jeg basecamp efter omkring 20-30 km. til fods. Jeg finder et telt, dropper mit udstyr, drikker lidt vand, finder PC frem, tilslutter den til generatoren hvis batterier er nede, og begynder at tømme CF kort. Snakker med deltagerne og crew, og hører historier fra dagen. Vælger omkring ti fotos ud til arrangørerne, som de måske kan uploade til race-bloggen - Det lykkedes desværre ikke altid på grund af manglende forbindelse.
Kogt vand i en pose frysetørret - lad det stå syv minutter og aftensmaden er klar! Mørket falder på omkring 20-tiden og snart efter kryber jeg i soveposen...

Pandelampe stemning i basecamp. Næste morgen er løberne klar til endnu en dag i ørkenen!

Drama
Allerede på første etape farer en deltager vild. Han ignorerer en markering, og tænker at han nok skal finde den næste markering. Han går i den gale retning, og fortsætter med at gå uden at finde markeringer. Da jeg ankommer til CP 3 sammen med nogle af de langsommere løbere tror vi at vi er de bagerste. Men CP´et meddeler at de endnu mangler at registrere to deltagere! (Den ene bliver fundet senere samme aften!). En flok 4x4 biler med en læge i hver kører rundt og spejder efter den forsvundne deltager. Den korte version: Fly kommer på vingerne uden at spotte ham. Vi er ude hele natten, tænder stort bål, sover et par timer omkring bålet, leder videre ved første morgenlys. Helikopter ankommer og finder ham i god behold! Lettere dehydreret, men ok. Han så flyet og troede at det ville vende tilbage. Drak sit eget tis. Overnattede i gammelt skur til geder, og blev endelig fundet! Kom på hospital for at blive undersøgt, og vendte senere tilbage til lejren og fulgte med som tilskuer.

´Search & Rescue´ helikopter. I baggrunden ses et par lokale der hjalp til med eftersøgningen.

Fundet! Dennis fra Tyskland oplevede et udvidet eventyr der heldigvis endte godt - Det kunne have været meget mere alvorligt!

Studio i ørkenen
Jeg forsøgte at skyde nogle portrætter af deltagerne før løbets start. Med tre trådløse Canon Speedlite flash som opblødning til solen fik jeg nogle fine portrætter:
Løbets vinder: Rafael fra Tyskland.

Danske Camilla Gry Elmann var eneste kvinde der gennemførte - og vandt dermed sit tredie Beyond The Ultimate ultraløb!

Jeg fik optaget en lille smule video (alt for lidt...), som viser lidt fra mit ørken-studio, og ellers illustrer ventetiden i ørkenen...



Til slut lidt andre billeder fra turen:
Leg med ild og lang lukkertid i basecamp.

Jeps! Ægte levende skorpion på medaljen!

Næste opgave for Beyond The Ultimate er Ice Ultra til februar 2014 - Et is-eventyr som finder sted i Lapland!

10. november 2013

Afsted mod Desert Ultra i Namibia

Så har jeg efterhånden fået pakket udstyr til næste foto-opgave: Dækning af ultra-løbet Desert Ultra arrangeret af britiske Beyond The Ultimate. Løbet er et etapeløb, hvor deltagerne løber en bestemt distance hver dag. Sammenlagt 250 km! De skal hele vejen være selvforsynende (vand må de tanke på checkpoints), så proviant, sovegrej og obligatorisk udstyr som knæklys og lægegrej skal de slæbe på! Her er et simplificeret kort der giver et indtryk af ruten:



Jeg er hyret af arrangørerne til at skyde billeder der skal bruges til promovering af løbet, til pressemateriale og ikke mindst til alle deltagerne, der inkluderet i deres tilmeldingsgebyr får fri adgang til alle billeder (det manglede da også bare!). Så for mig handler det om at fange stemning, scenerier, action, drama, natur, passion etc. - Præcis som man elsker det som fotograf! Det er dén slags opgaver jeg nyder: Masser af forventninger, flere dage, primitivt og råt, men frie hænder til at planlægge hvordan man vil gribe det an. Jeg vil længere nede skrive lidt om hvordan jeg foto-teknisk griber det an, men først lidt om al grejet:

Udstyr
Jeg har forsøgt at pakke så let som muligt, men det ender altid med en ret tung taske fyldt med udstyr, og så lidt tøj! Det hober sig lynhurtigt op, når jeg begynder at fylde i tasken - Her er et uddrag af de ting jeg har med:

7x dagsrationer bestående af en pose slik og energibarer (Winforce Ultra Energy Complex)
Frysetørret mad til morgen og aften
Drybags, altså vandtætte pakposer for at holde udstyr fri for sand
Sovepose
Praktisk tøj; shorts, sports T-shirts, kasket (GripGrab Running Cap).
Solcreme, førstehjælps-udstyr
Glow-sticks
Pandelampe
Sko-overtræk til at holde sand ude af skoene, når de store klitter skal forceres (GripGrab RaceAero)


Når jeg vælger udstyr til en sådan tur kigger jeg på hvad deltagerne tager med. Jeg skal jo færdes under samme vilkår, og da deres prioritet er funktionalitet og lethed så de kan bevæge sig hurtigt, er der masser af gode tips at hente. De er som regel nørder på området, og har erfaringer fra tidligere ture. Jeg ønsker jo også at kunne bevæge mig hurtigt, så jeg kan følge med og fange de gode motiver.

Og så er der naturligvis foto-udstyret:
Canon Eos 1 Ds Mark III
Canon Eos 7D
Diverse optikker; Fiskeøje, vidvinkel og telezoom
Flash Canon Speedlite 580 II
Lille stativ
Lowepro foto rygsæk (Lowepro Photo Sport 200 AW)
Batteriopladere
Stik og forlængerledning (med adapter til lokalt stik)
Bærbar PC
Ekstern harddisk
Kortlæser

Og flere småting endnu...

Med hensyn til logistik og valg af location, plejer jeg at holde mig tæt på arrangørerne og ruteplanlæggerne. Ofte spørger jeg flere forskellige ansvarlige personer, hvad de mener om dagens etape, da folks mening om hvad som giver gode foto-muligheder er meget forskellige! Jeg beder dem som regel om at gå ruten igennem, og lægger mærke til hvordan de beskriver i landskabet. Disse input giver mig et indtryk af mulighederne, og sammenholdt med mine transport-muligheder lægger jeg så en plan for dagen. Til nogle events har jeg min egen firehjulstrækker med chauffør til rådighed, andre gange er vi flere om at dele (f.eks. når TV-hold er med). Flere gange har jeg benyttet mig af muligheden for at følges med lægeteamet der skal ud på checkpoint, og derfor kører tidligt afsted. Så ´lander´ jeg midt på ruten, og venter på deltagere, og følger så ruten og deltagerne gennem terrænet indtil næste checkpoint, eller hele vejen til etapemål. Det er meget mere tilfredsstillende at være ude på ruten med deltagerne, end at ´shoppe´ fra checkpoint til checkpoint, da det er ude midt på ruten at man virkelig fornemmer hvor hårdt det er - Og især i ørkenen vil det blive en barsk omgang med solen bagende og en meget lun luft! Udfordringen er at nogle deltagere er MEGET hurtige, mens andre er langsomme. Feltet bliver hurtigt spredt ud, og jeg skal jo helst have billeder af alle. I junglen og i bjergene (de øvrige løb i serien: Peru og USA) var det slet ikke muligt at hoppe ind i en bil og komme foran, der var det bare at følge ruten hele vejen igennem! Strategien bliver så at vælge at fokusere på de langsomme på én etape og de hurtigere på en anden.

Det stiller naturligvis krav til udstyret når arbejdet skal foregå i en ørken. Sandet er udstyrets største fjende, og især skift af optik kan nogen gange være temmelig nervepirrende når vinden hvirvler sand op, så det er overalt. Vejrforsejlingen i Canon-kameraerne er dog ret effektiv, så medmindre jeg ruller kameraet i sandet går det fint. Også computeren er udsat og skal kun tages frem i teltet, eller om natten når vinden har lagt sig helt. Jeg har drybags med til at holde øvrigt udstyr fri for sand, da sandet langsomt kryber ind overalt i en bagage efter et par dage...

Fotografering af et ørkenløb
Jeg kan dårligt forestille mg en bedre location! Masser af vidde, masser af himmel, løbere på vej gennem ørkenlandskabet... Der er masser af muligheder for gode billeder! Telezoomen (70-200) kommer i brug, når jeg fokuserer på deltagerne eller den enkelte deltager. Med klassisk højformat komposition kan jeg frame løberne, så de fremstår skarpt på uskarp baggrund, og dermed skabe et klassisk ´action-portræt´:

Samme optik kan også bruges når deltagerne er længere væk, og jeg ønsker et komprimeret billede hvor baggrunden trækkes tættere:

Vidvinkel/fiskeøje (evt. med flash) giver dynamiske billeder hvor linjer og skygger kan give nogle flotte billeder:

Lyset spiller naturligvis også en stor rolle, og der gælder det naturligvis om at være klar til at fange farver, tekstur og udnytte mulighederne for grafiske effekter:

Undertegnede i teltet midt i Rub Al Khali ørkenen, Forenede Arabiske Emirater under dækning af et adventure race. All oventstående ørken-billeder er fra denne tur.

Helt overordnet gælder det om at være tilstede. Af mine tre grundprincipper i actionfotografering:
KREATIV TEKNIK
VIDEN OM DISCIPLIN
INDSATS
- Er det især den sidste der er vigtig i ørkenen. Det gælder om at være derude hvor det sker, og når lyset er bedst. Måske er det tidligt om morgen, om natten eller 12 kilometer ude i sandklitterne. Afsted! Billederne kommer ikke af sig selv! Det er det fede ved at fotografere action - Det ER action! Det er bevægelse både foran og bagved kameraet :-)
Afhængig af mulighederne (måske satellit-opkobling), så poster jeg lidt billeder på facebook: Find mig og bliv min ven :-) Ellers kan løbet følges her, hvor der sandsynligvis også vil dukke nogle billeder op: Desert Ultra Blog

Bedste hilsner Martin

16. oktober 2013

At se livet i øjnene

En løbetur på 220 kilometer gennem Amazon-junglen er ikke for hvem som helst... Eller er det? Hvem vælger at stille op til sådan et løb, og hvad er det de vil opnå? Jeg stiller mig de samme spørgsmål igen og igen, når jeg møder dem midt ude i vildnisset, trætte, udmattede, smilende, grædende, krybende.

Mit spørgsmål får intet verbalt svar, men når jeg ser billederne fornemmer jeg et svar der er svært at udtrykke med ord, men som jeg genkender i mig selv. Det er et stævnemøde - ikke med djævelen - men med én selv. Et møde i nuet hvor smerte og glæde mixes i en tilstedeværelse der er konkret og virkelig. Som kunne man gribe livet og fysisk mærke dets energi. Blottet for drømme og strejfende tanker.

Denne fysiske og mentale udfordring er det moderne, rastløse menneskes meditation. Deres, eller rettere vores søgen efter at se livet i øjnene.



Om en måneds tid skal jeg til Namibia og dække endnu et ultraløb: Desert Ultra. Jeg vil helt sikkert stille spørgsmålet igen - Og billederne vil måske give svaret.

7. oktober 2013

Blandt tusinde fotos...

I søndags dækkede jeg mountainbike-eventen Kongesporet for GripGrab. Sammen med co-fotograf Mikkel Beisner havde vi en forrygende dag i skoven! Der var omkring 700 deltagere, og selvom vi missede de fleste på den korte rute, da vi stod det forkerte sted (eller også kørte de forkert) lykkedes det mig alligevel at komme hjem med 1000 billeder!
Opgaven lød på at skyde billeder af deltagerne til senere deling og tagging på facebook, så vi skød løs på alt hvad der havde hjul! Det lyder måske trivielt, men for mig er det en forrygende mulighed for at øve lyssætning, fokus og ikke mindst timing. Vi havde fået et tip fra en god ven om et godt sving, og brugte rigtig megen tid med at fange øjeblikke, eksperimentere med panorering og ikke mindst flytte rundt på flash.
Jeg brugte to Canon 580 II´ere trådløst og placerede dem så den ene lavede et lys skråt bagfra (en slags rimlight), og den anden skråt forfra. Solen kom og gik, men gav af og til et dejligt baggrundslys i skoven. Jeg startede med 70-200mm på Canon 7D, og skød klassiske ´action-portrætter´ på højkant hvor rytteren fylder godt i motivet. Fokuspunktet flyttede jeg op øverst, så jeg kunne ramme ansigtet - En udfordrende opgave, da de kom flyvende ind i svinget (og dermed ind i søgeren). Jeg brugte naturligvis servo-autofokus - og mine erfaringer er at flest skarpe billeder får jeg hvis jeg (med kølighed) venter til at aktivere fokus til en brøkdel af et sekund før jeg vil skyde billedet! Til fokus bruger jeg AF-knappen bag på kameraet, og ikke udløser-knappen.

Jeg batcher alle billeder i Lightroom, og exporterer med GripGrab logo - Forsøger at få slettet fejlskud og ikke-egnede skud på location, således at jeg ikke skal bruge tid på at se billeder igennem senere. Det er fedt at kunne få billederne online så hurtigt som muligt. Mens man står og skyder løs ude i skoven, er der altid øjeblikke hvor man tænker "det blev et fedt foto!", men sådanne billeder har det med at forsvinde i mængden (for mig som fotograf - Rytteren skal nok finde det), så derfor er det nogle gange rart at sidde stille og roligt og se 1000 billeder igennem! Ofte overraskes jeg over nogle lækre skud, eller overraskes over en interessant vinkel eller bekræftes i at et billede faktisk blev godt.


Timing, teknik og lyssætning i skøn kombination! At stå i et sving og opleve flere hundrede deltagere suse igennem er et studie i køreteknik - forskellig teknik! ret interessant.
Canon Eos 7D, 70-200 på 78mm, blænde f/4, lukkertid 1/250, iso 400. 2 stk. Canon 580 II speedlites - Én på hver side af rytteren.



Et spændende ´fejlskud´ - Rytteren er på vej ud af billedet, men hans blik fører os tilbage ind i billedet. Sådanne tilfældige skud har flere gange dannet basis for nye måder for mig at komponere billeder på. Evaluering af egne og andres billeder er en vigtig del af det at være fotograf - hele tiden være åben overfor nye muligheder for at se gennem kameraet.
Canon Eos 7D, 70-200 på 100mm, blænde f/4, lukkertid 1/250, iso 500. 2 stk. Canon 580 II speedlites - Én på hver side af rytteren.



Flow! Panorering kombineret med trådløse flash. Canon Eos 7D, fiskeøje, blænde f/6.3, lukkertid 1/100, iso 640. 2 stk. Canon 580 II speedlites placeret ude af billedet til højre og venstre.

Passionens blod... En anden måde at vise action på. Fra samme event: Kongesporet.

Tak fordi du gad læse med :-)
Og så skal jeg iøvrigt nok finde et andet emne end mountainbike til næste indlæg...

Martin

3. oktober 2013

Mountainbike!

Jeg har denne sæson skudt flere mountainbike fotos end nogensinde før! Der har været en del events, et par sessions og sidst men ikke mindst fotografering til DGI´s teknikmateriale om at køre mountainbike. At skyde mountainbike er på flere måder en forrygende oplevelse: Udfordringen i at fange øjeblikket, så både teknik og dynamik har det helt rigtige udtryk, logistikken i at finde rundt på sporet (især ved events) og samværet med top seje mennesker - både ryttere og fotograf-kollegaer. Det er en superdejlig måde at være i skoven på! Selvom Danmark er landet uden høje bjerge, har vi en imponerende rig MTB-kultur. Der arrangeres masser af løb, danskere vinder medaljer i internationale konkurrencer og Statsskovene anretter deciderede MTB-spor til glæde for masser af dedikerede ryttere. Hvornår kommer det første danske MTB-magasin på tryk? ;-)

En dag i Hareskoven med Jes og Rasmus fra DMK - Fotografering af materiale til DGI. MTB-kapacitet Michael Bremer er forfatter til et kompendie om mountainbike-teknik, der udførligt beskriver og illustrerer en mængde teknikker for både øvede og begyndere. Se første udgave af materialet her - Måske er der et par ting at lære: Køreteknisk materiale fra DGI





MTB-Enkeltstart i St. Dyrehave. Fotograferede som medlem af GripGrab Media Crew (mere om det på et andet tidspunkt). Let panorering og flash!




Mere MTB-Enkeltstart. Ambitiøs og lettere avanceret brug af to flash til en event! Men vellykket og absolut til at håndtere - Ekstra batterier står på indkøbslisten!

GODE RÅD
De erfaringer jeg har gjort mig kan indtil videre koges ned til følgende gode råd ved fotografering af mountainbike:
1) Forberedelse - (Især ved events) Få styr på starttidspunkt, tjek ruten ud eller spørg efter skarpe sving, stejle nedkørsler, mudder etc. Lav en plan der ikke er al for ambitiøs. Jeg når sjældent mere end to-tre lokationer i løbet af et race, medmindre det er 12 timers løb!
2) Indsats - Tag cykel med. Ofte gemmer de gode steder sig ude på ruten, og kan kun nås ved at bruge lidt energi. Medbring plasticposer til udstyret, så du kan blive ved med at skyde selvom det begynder at regne. Tag masser af tøj på, så du ikke fryser! Husk madpakke...
3) Teknik - Vælg dit udtryk; Dynamik med vidvinkel eller koncentreret udtryk med zoom? Flash i dagslys kan give billedet et spark - Brug flash i hotshoe, med TTL-kabel eller trådløst. Bruger du flash, så undereksponér baggrunden en anelse, for at få motivet til at stå frem. Brug kontinuerlig/følge (servo) autofokus - Et MUST ved brug af zoom.

At fotografere mountainbike er et godt sted at starte hvis man vil kaste sig ud i actionsport-fotografi, da der er et flow af motiver. Til f.eks. 12-timers løb kører deltagerne på en rundstrækning, så deltagerne bliver ved med at komme forbi din valgte location. Du har hele dagen til at eksperimentere, øve teknikker og lege med lys, flash og lukkertid.
Se iøvrigt mine MTB-´inspirationsbilleder´ med tips her: Canon Denmark Facebook - Tjek i deres fotoalbum.

TIPS OG TRICKS OM ACTIONSPORT-FOTO I MAGASINET LUKSUS
I et kommende nummer af det danske outdoor-magasin LUKSUS har jeg ´premiere´ på en serie af hvilke tricks jeg benytter mig af, når jeg fotograferer actionsport. I hvert nummer vil jeg detaljeret fortælle om en specifik teknik og naturligvis med billedeksempler. Der vil være noget at hente for både begyndere og øvede... Mere om det når vi nærmer os udgivelse.

Min næste mountainbike event er i skrivende stund på søndag, hvor Kongesporet skal afvikles for første gang. Der er tre distancer: 21, 42 og 105 km. Læs mere her: Kongesporet 2013

20. september 2013

Shuttercount 200.000

Oh no!
Enhvers fotografs mareridt skete for mig for nogle uger siden - Alt imens jeg står på en vindblæst top ude ved Hornsherred og venter på at nogle ultraløbere skal finde vej til mit setup med fiskeøje, flash og lækre skyer, begynder mit Canon EOS 1 Ds Mark III at lave sorte billeder - Kulsorte! Jeg prøver at skifte optik - Samme sorte resultat! For pokker da! Uden at have synderlig forstand på det, siger min intuition at lukkeren er defekt. Det lyder som om spejlet flipper op, men så sker der heller ikke mere... Igen pokkers! Pakker kameraet ned, med et svagt og komplet urealistisk håb om at det mirakuløst virker, når jeg tager det frem igen. Mit Canon EOS 7D kommer på banen, og må på arbejde. Godt nok uden fiskeøje, men bedre end ingenting.

Dårlig timing!
Da jeg kommer hjem og hiver kameraet frem, er der ikke sket tryllerier eller magi: Det laver stadig sorte billeder! Egentlig kunne dramaet så flade ud her, og Hr. Paldan kunne aflevere sit kamera til reparation og betale prisen. Meeen timingen er værst tænkelig! Klokken er næsten midnat før jeg er hjemme fra jobbet hvor kameraet stod af, og næste morgen kl. 05:00 er det afgang til næste job: Ironman Copenhagen 2013! Ingen tid til at leje andet kamerahus, ingen tid til andet end at bide frustrationen i sig og tage udfordringen op - Dække en stor event (med Kronprinsen som deltager ovenikøbet!) med et nærmest dogmeagtigt setup: Ét kamera, én optik (nej, det passer ikke, jeg havde også 70-200mm med) og en flash. Især muligheden for at skyde med fiskeøje på ét kamera og 70-200mm på andet kamera savnede jeg helt vildt! Den ekstreme vidvinkel som fiskeøjet er, er et af mine foretrukne optikker til events som Ironman. Især stemnings fyldte situationer ved målområdet er super at opleve gennem fiskeøjet! Men ikke denne dag...!

Som I kan se på tidligere indlæg slap jeg ok fra udfordringen: WinForce 100 og Ironman. Det føltes ikke helt optimalt, og påvirkede faktisk mit humør en anelse... Var hyret til at være kreativ, og følte ikke at jeg kunne levere mit fulde potentiale.

Reparation
Jeg fik senere afleveret kameraet hos Visual Service, og fik konstateret at lukkeren var stået af. Omkring 200.000 eksponeringer havde den leveret ifølge teknikeren. Uden at have nogle præferencer udi hvor mange eksponeringer et kamera skal kunne klare, synes jeg dog det lød af lidt. Kameraet er ca. 8 år gammelt, og har været vidt omkring og brugt flittig og hårdt :-) Visual Service sagde det lød som ok mange eksponeringer... Har nogle derude erfaringer?
Prisen for udskiftning af lukker var iøvrigt 3.700.- kr. inkl. moms... Og den gamle lukker fik jeg med:



Mens 1 Ds´eren var til rep, måtte jeg så erkende at jeg havde brug for et fiskeøje til 7D´eren (som jo er APS-C sensor), og købte en Samyang 8mm beregnet til video(!) Flydende blænde (helt manuel!) og ingen autofokus. Dogme-princippet fortsatte :-) jeg er dog blevet meget positivt overrasket over denne billige optik (omkring 2200.- kr) - Hvis jeg sætter skarphed på uendelig og bruger f/8 (eller mindre) bliver det ok skarpe billeder, som for mig er fuldt brugelige. Optikken kan ses i brug i denne video (selve videoen er optaget med Jobo Jib 4 action camera):



Husk at se den i HD!

Over and out for idag... Skal ud og lave vinterbilleder i efterårsvejret (sne i photoshop?) Vi ses!
Martin

28. august 2013

Winforce 100 og IRONMAN

Sikke en heftig weekend!
Det lykkedes mig faktisk at slide et kamera op (mere om det i et fremtidigt indlæg... Skal lige have vurderet hvad status er på udstyret!).
Først en god lang lørdag i selskab med en flok 100 km.-løbere der deltog i løbet Winforce 100. Smukke omgivelser og dejlige mennesker gjorde denne opgave til ren fryd. Jeg hang ud på ruten, fandt gode locations, mødte søde mennesker og blev venner med en flok får(!)


Sent hjemme processede jeg billeder og gjorde klar til næste dags store opgave: KMD Ironman i København - Med deltagelse af selveste Kronprins Frederik!
Op kl. 5:00 afsted mod Amager Strandpark. Allerede i metroen ser jeg de første deltagere - spændte og nervøse. Ude ved stævnepladsen møder jeg de andre fotografer, travle arrangører og masser af deltagere og pårørende der venter på startskuddet. Jeg finder min motorcykel-chauffør (Kjøller) for dagen - Så er der styr på det. Pressechefen fortæller af kronprinsesse + børn ankommer om en halv time. Ok... Stemningen allerede nu tyder på at det bliver en vild dag!
Vælger at søge ned mod vandet og starten, for at fotografere den ´første bølge´ - Pro´erne (inklusive prins). Starten går, kroppe i våddragter vælter frem mod vandet - Kameraet kører med 8 frames i sekundet! Her gælder det om at vælge en position/komposition og så håbe at der er et billede der har noget dynamik!




De første deltagere kommer op ad vandet. Imponerende så hurtigt de krænger våddragten af - Hvert sekund tæller. Og så afsted på cykel. Kronprinsen kommer op, og afslører et Dannebrog under dragten, kunne have været et superfedt billede - sådan lidt ´Clark Kent bliver til Supermand-agtigt´, men det fungerer ikke helt...


Jeg løber op mod cykelparkeringen sammen med et par andre fotografer, og skyder billeder af hans løb med cykel. Satser på panoreringsteknik med mellem-langsom lukkertid, men er lidt for forsigtig og billedet får ikke den rigtige dynamik.


Finder Kjøller, spænder hjelmen og kører afsted omvendt på MC. Flyver gennem byen. Hurtigt. Deltagere laver håndtegn - Sikke et overskud! Lukkertid 1/80 eller 1/60 er god til at skabe fartstriber.


Geels bakke er fyldt med publikum - Skøn stemning! Her er energi til deltagerne - Både mentalt og konkret i form af væske.


Ind til T2 - Skiftezonen hvor deltagerne skifter fra cykel til løb. Igen gælder det for deltagerne om at lave et hurtigt og effektivt skift.


Løberuten: Dagens første regn falder. Søger ind under broen, hvor der er lækkert lys og atter mulighed for at lege med lukkertiden og sløre baggrunden.


Tjekker uret - Må hellere finde vej gennem mylderet af tilskuere og finde målstregen. Snart er de første i mål! Klassisk setup med TV-kameraer i pressebåsen. Får eksklusivt lov til at være inde i målområdet, dog knælende så jeg ikke skygger for kameraerne. På grund af banneret henover målstregen, må jeg nærmest helt ned at ligge på maven for at få de første skud da vinderen kommer til syne. Zoomer dog hurtigt ud og vender kameraet til højkant, da han løfter banneret op over hovedet. Bare bufferen ikke bliver fuld...
Konfetti bliver skudt af. Reminder til når første kvinde kommer i mål. Da hun kommer framer jeg først normalt, og forsøger så en diagonal komposition for at få ´kanonerne´ med. BANG! Jeg tror jeg fanger skuddet! Det kan blive ok... Vinderen er lidt tummelumsk, da det er hendes første Ironman-sejr. Stort tillykke :-)





Masser af målstregs-stemning. Ekstase, gråd, kramper, jubel, krammere og brøl! Masser af gode situationer - Men det går stærkt - Intuitionen er konstant på arbejde!




Løber af og til ind i presse-skurvognen og offloader billeder til PC´en. Vælger ved 21-tiden at takke af, for at kunne nå at processe billeder samme aften...

(Til KMD Ironman Copenhagen er jeg hyret af navnesponsor KMD til at dække begivenheden, og skal således levere materiale til både pressebrug og til generel promovering af eventen. Hvilket betyder gode stemningsbilleder, fotos af diverse kendisser og fotos af deltagere der stiller op for KMD.)

16. august 2013

Time for Tri


Så er tri-festen blæst igang her i København! Først de populære og folkelige 4:18:4 stævner i og omkring Amager Strandpark, og på søndag den store finale: KMD Ironman Copenhagen.
Her er lidt billeder fra torsdagens KMD 4:18:4 stævne med både kendisser (kan du spotte dem?) og hverdagens helte - Stemningen er altid suveræn :-)



Mit udstyr bestod af et simpelt setup:
- To kamerahuse - Canon Eos 1DsMark III med 70-200 2.8 samt Canon Eos 7D med EFS 15-85.
Telezoomen blev brugt til ´portrætter´ i fuld figur med semi-sløret baggrund (og autofokus på servo), og 7D´eren blev brugt til panorerings-billeder med langsom lukkertid og til klassisk vidvinkel reportage.


Da solen gik ned forsøgte jeg at fange noget modlysstemning med telezoomen:


Og satte en Canon Speedlite 580EX II i hotshoe´en på 7D´eren, for at få lidt af den flotte aftenhimmel med - En temmelig rå og direkte teknik, men ok i en skarp reportage-situation...


Reportager som KMD 4:18:4 sætter virkelig din teknik og timing på prøve, fordi det går så hulens hurtigt! Når starten først er gået er der snart efter cykelryttere og løbere i hver sin retning. Jeg havde fundet en lokation, hvor jeg kunne skyde når deltagerne kom ind fra cykelruten, og efterfølgende vende mig 180 grader og skyde de samme deltagere løbe ud på løberuten.



I målområdet skiftede jeg konstant mellem 1DsMark III og 7D´eren, for at fange de forskellige situationer. Det er bestemt udfordrende, men også super hyggeligt at opleve alle de glade og stolte deltagere komme i mål!




Fredag går det løs igen, og så den helt store: KMD Ironman Copenhagen - Som er et kapitel for sig: Tidligt op, klargøring af udstyr, svømmestart, første op ad vandet, skiftezone, afsted efter deltagere bagpå motorcykel, ud på ruten, ind til T2 hvor de kaster cyklen fra sig og løber ud, følge dem på løberuten, nå ind til mål, skyde vinderen, ud på ruten, fange stemningen, sidste deltager i mål klokken 22:00 - Laaaaang dag :-)