4. december 2012

Sevenoak Cam Slider

Glidende sekvenser gør bare en video mere lækker og professionel! Det giver en dramatisk stemning og bygger en forventning op.
Jeg har fået fingre i en Sevenoak Cam Slider, som jeg har prøvet for første gang. Den er ret simpel, og resultatet er virkelig lækkert - prøv at se:



Sekvensen giver måske ikke så megen mening nu, men når alle klip er i hus, så skulle det gerne blive til en fin lille sag :-)

Det kræver lidt øvelse at bevæge kameraet jævnt og roligt, men man finder hurtigt en rytme. Skal man skifte fokus undervejs kræver det et par prøveture, og evt. brug af lidt ekstra fokus-udstyr (har jeg ikke). Ellers er skinnen super simpel: Man monterer kameraet via skruen, og sætter hele skinnen på stativ og vupti kan kameraet glide frem og tilbage. En skrue gør at du kan justere hvor stram slæden skal være (eller helt fikseret). En ting jeg nok i fremtiden vil montere, er et lille stativhoved som giver mulighed for at kameraet kan monteres i en anden vinkel i forhold til skinnen - Det må testes!

De første forsøg med Sevenoak Cam Slider - Foto: Mikkel Beisner.

Jeg vender tilbage med meget mere om Sevenoak Cam Slider, når jeg har gjort mig nogle flere erfaringer.



2. december 2012

JOBO HD Sports Camera Jib 4


Nu har jeg været ude og prøve mit nye JOBO HD Sports Camera Jib 4 og det lover godt!
Jeg vil ikke gå i detaljer i dette indlæg, da jeg gerne vil lære det lidt bedre at kende. Mulighederne er mange med Jobo Jib 4, blandt andet kan det skyde med 120fps, hvilket giver mulighed for lækker slowmotion. Denne feature vil jeg afprøve snarest!
Jeg har lavet en kort ´teaser´ med et par sekvenser skudt med Jobo Jib 4 i ´standard´ HD 1080x1920, 25 fps:


Husk at videoen skal ses i HD for at det giver mening... Den lille sekvens er redigeret i Adobe Premiere Elements 11, og klippene er direkte fra kortet - ingen justering af farver eller skarphed.

Vi optog med Canon Eos 7D og Jobo Jib 4, og resultatet bliver en kortfilm om en fyr der elsker at cykle...
På billedet er Mikkel i gang med Jobo Jib 4 på stativ. Filmen bliver naturligvis vist her på bloggen når den er færdig.