24. august 2011

F16 og The North Face UTMB

Puha - tiden flyver! Det går lidt stærkt for tiden, men sommer er også højsæson for adventure-races, løb, triathlons og andre ´gang-i-den´-sports! Og det betyder at den ene opgave overtager den anden (og overlapper enkelte gange...) Igår havde jeg fornøjelsen af at fotografere i en sauna tidligt om morgenen (Lisaloha saunagus) og et adventurerace om aftenen. Tiden imellem blev brugt på skolen hvor jeg underviser i foto!
Imorgen flyver jeg til Chamonix for at dække det mest prestigefyldte ultraløb: The North Face Ultra Trail du Mont Blanc - et non-stop løb på 166 kilometer(!) med over 9500 højdemeter! Det er det vildeste felt nogensinde - alle de bedste er med (undtagen Anton Krupicka, som jeg meget gerne ville have oplevet), men i alle fald bliver det giganternes kamp :-) Mere om det efter søndag...

7D og F16
Jeg skrev i et tidligere indlæg at mit Canon Eos 7D havde været en tur oppe i et F16... Jeps! Men uden mig desværre. Jeg fulgte en oberst-løjtnant på flyvestation Skrydstrup til en reportage til magasinet Lederne. Han havde intet imod at tage 7D´eren med (jeg afmonterede lynhurtigt batterigrebet, så det fyldte mindre - ret smart at det er så let!), så satte jeg en 15mm på og smed en Canon tråduløser RS80 N3 i stikket i siden, og så var det bare at trykke i bund (kamera sat til hurtig kontinuerlig). Jeg ville gerne have haft tapet optikkens fokus fast, men manglede tape i det afgørende øjeblik. Jeg måtte tro på heldet! Når piloten griber efter kameraet ville det være let at komme til at ændre fokus til enten uendelig eller meget nær! Det sidste ville være problematisk... Kameraet placerede han ved siden af sædet i det meget trange cockpit!

Resultatet blev ret cool. Fokus røg mod uendelig (heldigt!), og piloten fortjener afgjort kredit for at vælge gode øjeblikke med andre F16 ved vingerne! Her er lidt udklip fra artiklen:








16. august 2011

Den forurolige oplevelse af vand på kameraet...


Tidlig morgen. Kun iført badeshorts, sweatshirt og to Canon kameraer... Venter. I vand til skridtet. Venter på starten.
En gruppe triatleter stiller sig an ved startlinien. De er klar. Ude i vandet står jeg. Også klar. Spænding i luften. En dame spankulerer forbi de stærke kroppe iklædt neopren. Hendes pegefinger er løftet og peger lige op mod himlen, som pegede hun på vorherre. Et minut til start. Sitrende venten.
Endelig nedtælling: Tre...to...en... et kompressorhorn trykkes i bund. Atleterne stormer mod vandet!



Jeg holder fingeren på udløseren og hører tydeligt hvordan lukkeren stempler for fuld kraft, alt imens vandet piskes op og pludselig fylder hele søgeren! Den kølige, klamme og foruroligende oplevelse af vand der rammer kamera, ansigt og resten af kroppen sker så hurtigt at jeg slet ikke når at reagere!
- Min idé med at være tæt på action´en havde en pris... Sikke en start på en meget lang dag! Og billederne blev ikke engang specielt vellykkede. Lidt for ´udefinerede´... Men hey, man kan ikke vinde hver gang :-)


Til gengæld synes jeg dette billede er ret cool! Direkte modlys giver lækkert retro ´lensflare´ og atletens udtryk bidrager til den intense stemning.


Ved T2 skifter atleterne fra cykling til løb. De ambitiøse har ingen tid at spilde; deres cykel gribes af en official, mens de selv spæner med cykelstive ben mod skiftezonen - forude venter 42,195 km. løb!



Et hvirvar af følelser! Glæde, smerte, stolthed, træthed og sejr! Mange følelser kommer til udtryk når atleterne passerer målstregen. Og det er blandt andet derfor at lang-distance triathlon er så fedt at fotografere; drama, udfordring og sejr! Masser af gode motiver...
Ligesom sidste år laver jeg en samling billeder fra KMD Challenge Copenhagen 2011 der bliver præsenteret i et online slideshow.




12. august 2011

Triatletiske supermænd og -kvinder


Pressemøde med favoritterne til dette års KMD Challenge Copenhagen (ironman triathlon i København).


Jeg satser selvfølgelig på at danske jimmy Johnsen (helt til venstre) og Karina Ottesen (i gul jakke ved siden af Jimmy) løber over målstregen som henholdsvis hurtigste mand og hurtigste kvinde!
Nummer tre fra venstre (lidt bagved) er sidste års vinder Tim Berkel (Australien), og kvinden til højre (fremme med foldede hænder) skal forsvare titlen hos kvinderne: Rebekah Keat (Australien).


De virkelige helte er dog alle de motionister som kaster sig ud i kampen mod 3,8 km. svømning, 180 km. cykling og et marathon til desert! Der bliver mange vindere på søndag!

Vejen mod en ironman går gennem masser af træning, både fysisk og mentalt. For dem som enten er på vej mod den laaange jernmand-distance eller finder masser af udfordring i en kortere distance, er KMD 4-18-4 en god mulighed for at opleve et ægte triathlon-stævne: 400 meter svømning, 18 km. cykling og 4 km. løb - det er for alle som elsker motion!


Der bliver svømmet både crawl og brystsvømning ved KMD 4-18-4 - og vil man ha´ en hurtig tid må man gi´ den gas fra start af.

God eksponering på Rådhuspladsen!


I forbindelse med KMD Challenge Copenhagen (ironman triathlon i København), afholdes en expo på Rådhuspladsen, hvor hegnet omkring udstillingsområdet er pænt iklædt en del af mine fotos fra sidste års konkurrence :-)
- Godt at se sine billeder i stor størrelse (og godt at de er lavet på et ´all-weather´ materiale!)

9. august 2011

Et kig ind i autofokus-cockpittet

Advarsel: Langt indlæg. Der vil forekomme nørdet snak med indslag af mere eller mindre avanceret karakter!

I dette indlæg vil jeg gennemgå de indstillinger jeg fandt frem til fungerede bedst for mig under VM i BMX for et par uger siden. Kameraerne var Canon Eos 7D og Canon Eos 1Ds MarkIII - med en Canon EF 70-200mm f/2.8L USM (ældre model uden IS).

GRUNDLÆGGENDE INDSTILLINGER
Eksponeringsprogram: AV (hvor jeg vælger blænden, og kameraet finder en passende lukkertid). Derfor: Ved at blænde helt op (f/2.8) får jeg ingen dybdeskarphed, hvilket bidrager til at holde fokus på den deltager jeg fotograferer. Ofte vil andre deltagere være lige bagved/foran, og så er det vigtigt at bruge teknikken til at vise hvem du gerne vil fremhæve. Det stiller større krav til fokusering, men til gengæld giver det lynhurtige lukkertider og muligheden for at bruge lavere ISO. For mig er det klart vigtigere at kontrollere blænden 100% end lukkertiden. Så længe lukkertiden er over 1/1000 er der ingen problemer, så afhængig af skyer/sol kan den få lov til at svinge mellem 1/2000 og 1/8000 uden problemer. Faktisk bruger jeg AV-mode allermest.

ISO: Omkring 100 og 200. Derfor: Masser af lys, højlys dag med solskin af og til. Og med f/2.8 er vi oppe på tider omkring 1/4000 og 1/8000!

Fremføringstilstand: Hurtig kontinuerlig optagelse. Derfor: Selvom jeg som regel kun skød to billeder når jeg ´så´ et billede, var jeg klar til at holde udløseren nede, hvis der opstod potentielle situationer; kørere der kom tæt på hinanden og ved styrt, men også når jeg simpelthen ikke kunne adskille deltagerne fordi de lå tæt – så fik motoren en tur, og så kigge billeder bagefter… Her er et eksempel hvor motoren har kørt:



AVANCEREDE FUNKTIONER
Fokusering på begge mine Canon kameraer sker via AF-ON-knappen, og IKKE ved tryk på udløser-knappen. Derfor: Det fungerer bedst for mig at fokus og udløser er adskilte. Lysmåling sker dog stadig via udløseren, men fokus kan jeg styre helt uafhængigt af udløserknap. I ´samarbejde´ med muligheden for selv at vælge fokuspunkt, kan jeg frit følge motivet – og holde det skarpt, og så skyde billeder når jeg vil. Som jeg husker det fandt jeg funktionen befriende efter at have oplevet hvor enormt frustrerende det var ikke at kunne tage billeder hvis der ikke var fokus... Det kræver dog at man motorisk vænner sig til at presse med flere fingre (!), især ved AI-SERVO hvor tommelfingeren skal holdes på konstant, og pegefingeren klar til at udløse! Men for mig er fordelene altså klart i overtal ved denne indstilling.

AF (Autofokus) tilstand: AI-SERVO. Derfor: Ved 90 % af de action-skud jeg lavede, kom deltagerne lige imod mig, eller svingede hen imod mig. Altså bevægede de sig på en sådan måde at kontinuerlig fokusering var nødvendig for at holde dem skarpe. Og dét er jo det AI-SERVO er bygget til… Når jeg skød vinkelret – f.eks. et hop lige fra siden - brugte jeg nogle gange også ONE-SHOT med præ-indstillet fokusering.

AF-områdevalg: Spot-AF (enkelt punkt der er meget præcist). Derfor: Jeg prøvede med flere forskellige indstillinger, og fandt at denne ´spot-autofokus´ gav de bedste resultater. Det er et enkelt punkt (som du kan flytte på), som du skal ´ramme´ og fastholde deltageren med, hvilket stiller store krav til reflekser og timing. Det er ikke helt let at fastholde en BMX-kører der hopper op og ned, og ligger imellem et par andre kørere… Øvelse skal der til (jeg fik en del uskarpe skud, og skud hvor den ´forkerte´ deltager er i fokus…) – men efter en hel dag stående med kameraet, sigtende på nummerplade, ansigt eller krop, blev det efterhånden intuitivt at fastholde deltagerne med ´sigtekornet´. Bemærk: Ingen ekstra ´zoner´ eller ´hjælpefokuspunkter´ - ren spot-fokus!




AI-SERVO-sporingsfølsomhed: Nu begynder det at blive lidt langhåret. Det er ret imponerende som moderne prof kameraer i dag kan ´programmeres´! Inde i menuen kan man vælge om AI-SERVOEN skal være hurtig eller langsom (i trin fra -2 over nul til +2). Skal den ikke bare være hurtig, kunne man spørge lidt undrende? Nej, der forekommer faktisk masser af situationer hvor et ´langsomt´ reagerende fokus er at foretrække (det er altså IKKE fokuseringen som sker langsommere, men tidspunktet hvor den skifter fokus til et nyt område, hvis motivet har ´forladt´ sigtekornet). Eksempel: En brystsvømmer kommer imod dig. Svømmerens ansigt er dit motiv, men i ultrakorte øjeblikke forsvinder ansigtet ned under vandet – hvad gør dit kamera: Med hurtig sporingsfølsomhed forsøger det febrilsk at re-fokusere på vandet dér hvor ansigtet var, mens den langsommere sporingsfølsomhed ignorerer at motivet ´forsvandt´ et øjeblik og derfor holder fokus på ansigtet – drønsmart!
Jeg valgte en mellemhurtig sporingsfølsomhed +1. Derfor: Selvom en hoppende BMX´er kan minde lidt om en svømmer der popper op og ned, oplevede jeg at BMX´erne var knap så rytmiske. De fløj ind og ud og bagved og foran hinanden (det gjaldt om at komme først), så jeg havde brug for en fokusering som var lige dér hvor jeg gerne ville have den – og som hurtigt fangede motivet hvis jeg ´tabte´ sigtekornet på vedkommende. Med en sporingsfølsomhed på +1 oplevede jeg at kameraet lynhurtigt fokuserede korrekt når jeg f.eks. panorerede henover en gruppe let adskilte BMX´ere der kom imod mig (med AF-ON knappen nede i AI-SERVO-tilstand).

Jeg brugte flittigt muligheden for at flytte AF-punktet således at det passede til min komposition. F.eks. placerede jeg det ofte i toppen af søgeren når jeg skød højkant (for at få placeret deltageren højt i billedet)- Se fokuspunktets placering her:



Eller her, hvis jeg fornemmede at mit motiv skulle fanges ude i siden:


Det kræver lidt øvelse og behændighed (og koldblodighed) at skifte fokuspunkt mens rytterne drøner mod svinget, men fordelen er at du (måske) kan nå at fornemme hvor dit motiv vil ligge i feltet...

Jeg håber det giver (bare lidt) mening al denne snak om fokus. Det er absolut ikke en perfekt opskrift på evigt skarpe billeder, men nogle personlige erfaringer jeg har gjort mig.
Selvom dit kamera ikke har alle disse avancerede muligheder så fortvivl ikke. Du kan få masser af skarpe skud i samme situationer. Jeg havde til opgave at fange bestemte ryttere, og var derfor nødt til at have udstyr der virkede optimalt, da jeg ellers let kunne misse min chance. Prøv dig frem, og stil endelig spørgsmål hvis noget i dette indlæg virker uklart.







7. august 2011

Kanotur UDEN kamera

Så er jeg hjemme igen efter en skøn uge med familien på kanotur. Kameraet blev liggende derhjemme, og selvom der var masser af muligheder for gode skud, fortryder jeg på intet tidspunkt at jeg ikke havde medbragt Canon´en...
- Det var jo ferie (og desuden havde vi en 5-årig og en 1-årig at holde øje med i kanoen).
Men vi sejlede faktiske gennem et stykke af Gudenåen hvor jeg tidligere på året skød et stemnningsfuldt foto fra DM i adventure-racing - det kan I lige nyde:

... Og så må jeg vist også hellere se at få set på nogle af de emner jeg har lovet i tidligere indlæg at poste mere om!

1. august 2011

Micro-adjustment midt på banen!


Masser af smil, gråd, jubel, smerte, glæde, skuffelse og stolthed til VM i BMX... Selv blev jeg lidt klogere på mit udstyr, da jeg syntes at mine billeder var lidt uskarpe. Jeg havde taget min Canon 7D med, da den skydere en hel del hurtigere end min Eos 1Ds, men med 70-200 optikken havde jeg vildt svært ved at få billederne skarpe - både på servo og ´one-shot´.

Jeg lavede en simpel test: Sigtede og fokuserede på et tydeligt punkt på banen; og zoomede så ind på skærmen og opdagede at fokus lå bagved! I menuen fandt jeg frem til microadjustment (specifik optik) og satte den til minus 15(!) og straks så det meget bedre ud! Når jeg kommer hjem fra ferie, må jeg lige høre nogle kloge hoveder om det kan være rigtigt... Er der nogen af Jer der har haft lignende oplevelser eller hørt om noget så grelt? Er det fordi at det er en gammel 70-200 måske? Men altså dejligt at billederne blev skarpe :-)


Faktisk var netop Canons 70-200 f/2.8 klart fotografernes foretrukne optik! Den var at se på 90% af kameraerne... Ingen 300 2.8, men til gengæld en enkelt 400 2.8 som fyldte det samme som al mit medbragte grej! Prisen tør jeg slet ikke skrive her...

Jeg skulle fotografere australske kørere (hvide trøjer med grøn+gul markeringer), og blev udfordret når de lå midt i gruppen af kørere. Billedet viser hvor vigtigt det er at lægge fokus det rigtige sted.

I nær fremtid vil jeg poste et indlæg der beskriver hvilken fokus-metode jeg benyttede, og hvilke indstillinger jeg brugte i den (avancerede) fokus-menu. Men først skal jeg lige lande igen efter flere dages intens fotografering af lynhurtige bmx´ere!